Forstå vata, pitta og kapha og hvordan de føles i krop og sind
Af Mette Wismann
Her på yoga bloggen finder du inspiration til at skabe et selvkærligt pusterum med slow yoga og ayurvediske rutiner.
Dosha er et centralt begreb i Ayurveda, som beskriver din krop-sind type. Alle mennesker har en unik sammensætning af de tre doshaer: vata, pitta og kapha, som påvirker vores fysiske og mentale karaktertræk.
Vata er forbundet med bevægelse, kreativitet og intuition, Pitta er forbundet med varme, energi og passion, mens Kapha er forbundet med stabilitet, ro og styrke.
Når doshaerne er i balance, har vi optimal sundhed, men hvis de kommer i ubalance, kan det føre til sygdomme og problemer.
Det er derfor vigtigt at kende sin unikke sammensætning af doshaer og justere ens livsstil, kost mm. efter det for at opretholde balance og sundhed.
Læs her hvordan Vata, Pitta og Kapha opleves både i balance og ubalance. Mærk efter undervejs mens du læser, hvad du kan genkende hos dig selv. Og husk, at langt de fleste mennesker er høj på to doshaer.
Vata - bevægelse, kreativitet og intuition
I balance: En typisk vata person i balance er energisk, kreativ og inspireret. Vata elsker forandringer og alt nyt. En vata person i balance har en positiv og entusiastisk tilgang til livet og vil være i stand til at håndtere stress og udfordringer på en rolig og effektiv måde. De vil have en let krop (spinkel af natur) og have hurtige bevægelser. Deres fordøjelse vil fungere godt, og vil komme på toilette regelmæssigt. De vil også have en generel følelse af lethed og fleksibilitet i både krop og sind.
I ubalance: Når vata er i ubalance kan du opleve at være rastløs, overbekymret og angst. Du kan også have svært ved at fokusere, have tankemylder og føle dig mentalt overvældet. Måske har du svært ved at falde i søvn eller vågner mellem 2 og 6 om natten. Under stress tænker vata: hvad har jeg gjort galt? Der kan også opstå fysiske symptomer, såsom tør hud, forstoppelse, oppushedhed og smerter i led og muskler.
Pitta - varme, energi og passion
I balance: En typisk pitta person i balance er fyldt med energi og meget målrettet. De er passionerede og kan tackle opgaver med stor effektivitet og fokus. De er modige, intelligente og elsker at tage ansvar for en opgave. De har en god fordøjelse, god appetit og en atletisk bygget krop. De udstråler selvtillid og klarhed i deres handlinger og kommunikation. De er imødekommende og kan håndtere stress og pres på en sund måde, hvilket gør dem gode ledere og team spillere.
I ubalance: En pitta ubalance kan føre til at du bliver mere kritisk og krævende - både overfor dig selv og andre. Du vil være irritabel, hidsig og blive meget konkurrence mindet. Fysisk vil det vise sig som rødme i huden, tendens til hutigt fodøjelse (måske endda diarre), hovedpine, øget svedtendens og mere sart over for varme. Under stress tænker pitta: hvad har de andre gjort galt?
Kapha - stabilitet, ro og styrke
I balance: En typisk kapha person i balance er rolig, stabil og jordnær. De har en harmonisk energi og en regelmæssig rutine i hverdagen, som de trives med. Kapha personer i balance har en stærk fysisk styrke og udholdenhed samt en god fordøjelse. De er også kendt for at have en empatisk natur og en varm personlighed. Kapha personer i balance nyder rutiner og foretrækker en langsom og stabil livsstil med tilstrækkelig hvile og søvn.
I ubalance: Ved en kapha ubalance kan du opleve at være modstander af forandring og både tænke og handle langsommere. Du vil være træt, opgivende og umotiveret. Under stress tænker kapha: Jeg vil slet ikke have noget med et at gøre. Rent fysisk kan du føle dig tung, opleve vægtøgning, væskeophobninger, have mere slim og have en træg fordøjelse.
Når du kender din unikke dosha sammensætning får du et værdifuldt værktøj til at forstå din krop og sind bedre. Dette kan hjælpe dig med at forebygge sygdomme og leve en balanceret livsstil.
Det giver dig også en bedre forståelse af dine personlighedstræk - både dine styrker og svagheder. På denne måde lærer du, hvordan netop du kan håndtere stress og følelsesmæssige udfordringer bedst muligt.
Endelig kan det også hjælpe med at vælge den rette form for motion, kost og livsstil, der passer bedst til din dosha sammensætning og kan fremme din sundhed, trivsel og velvære.
Er du blevet nysgerrige på din dosha og den ayurvediske livsstil? Så kig nærmere på mit online kursis "Få nøglen til at leve i balance og behold den resten af livet".
COMMENTS
Mette Wismann
Slow yoga instruktør og ayurvedisk sundheds- og livsstilskonsulent
SHARE THIS
Lav yoga med Mette
Yoga og selvkærlige rutiner, der fører dig hjem til dig selv.
© Copyrights by Yoga med Mette. All Rights Reserved.