Yoga med Mette, podcast, yin yoga, stilhed

PODCAST:

 

Stilhed i støjens tid (find dit stille sted)

 

AF METTE WISMANN / APRIL 2021

 

Varighed: 20 min

 

Hvad gør støj ved vores helbred? Og hvordan påvirker stilhed vores krop og sind? Lyt med og få svar på dette, og få også 3 idéer til at finde dit eget stille sted i en travl hverdag.

 

 

 

FULD TRANSSKRIBERING AF PODCASTEN

 

Hvordan påvirker lyd den fra den moderne verden egentlig os mennesker og vores hjerner og sind.
Og hvad sker der når vi oplever stilhed og naturlyde? Og hvordan kan vi egentlig finde mere stilhed
og ro i en verden som larmer mere og mere? Det er nogle af de ting vi skal dykke ned i, i podcasten
”Stilhed i støjens tid – find dit stillested”.


Jeg er Mette Wismann, kvinden bag Yoga med Mette. Yoga med Mette er specialiseret i slow yoga,
åndedræt og meditation, som alsammen giver dig mere ro i sindet og aktiverer dit beroligende
nervesystem, så du kan leve et liv i større balance i en moderne verden
Vores liv er måske, uden vi tænker over det, fyldt med en masse lyde som i virkeligheden slet ikke
stammer fra naturen; Moderne lyde, lyde fra telefoner, radio, fjernsyn, et køleskab der står og
brummer, vaskemaskinen der kører, en bil du kan høre ude på vejen, flyvemaskiner der flyver over
dit hus eller din lejlighed, lyde som allesammen kommer fra noget elektronisk eller noget mekanisk
og ikke fra den oprindelige natur. Hvis du går med sådan en fornemmelse af at du synes at der
kommer flere og flere af sådan nogle lyde i forhold til for 10 eller 20 år siden, så har du oplevet helt
rigtigt. Der er lavet store undersøgelser omkring støj, lydforurening, som viser at der kun bliver
mere og mere af. Det bliver faktisk bliver sværere og sværere at finde et sted, selv ude i naturen,
hvor du ikke kan høre nogen form for motorveje eller flyvemaskiner der flyver over osv. En
amerikansk mand med navn Gorden Hempton er direkte oversat akustisk økolog, i hvert fald har
han beskæftiget sig de sidste 35 år med lyd og stilhed og konkluderer at stilhed faktisk er på randen
af udryddelse.


Han mener at der ikke må være nogle lyde, men han definerer stilhed ved at det der er fravær af
lydforurening, altså moderne lyde. Så stilhed er der hvor der er naturlige lyde, hvor du kan høre
vinden i træerne eller en fugl, altså det han også beskriver som akustiske lyde. det indgår også som
det han vil kalde stilhed. Han har sådan et fint citat, som på engelsk lyder sådan her ”Silent isn’t the
absent of something, but the present of everything”, skal jeg prøve at oversætte det til dansk, så
ville det nogenlunde lyde sådan her ”Stilhed, det er ikke fraværet af noget, men tilstedeværelsen af
alt” det synes jeg er et utrolig fint citat, og det får mig til at tænke på dengang jeg uddannede mig til
yogalærer. Vi havde 24 timer i absolut stilhed. For det der skete, var bare noget helt andet end jeg i
virkeligheden havde regnet med, men før jeg kommer til den pointe, så vil jeg lige gå lidt ind i
hvordan vi skulle være i stilhed under yogauddannelsen. For stilhed dér, det var både det at du
skulle være i omgivelser hvor der var stille, men samtidig skulle du også selv sørge for ikke at sige
noget, så du skal heller ikke selv komme med lyde. Stilhed tog de faktisk på så dybt et plan at det
handlede om, at du ikke engang skulle kommunikere. Så det handlede ikke om at du så pludselig
skulle blive vildt god til at lave fagter med armene, for at forklare andre folk hvad du mente. Det
handlede om at du ikke skulle kommunikere noget ud selv, det vil sige du kunne ikke snakke, du
skulle ikke engang have øjenkontakt med nogen, du skulle ikke skrive noget ned, du skulle heller
ikke modtage nogen form for indtryk eller kommunikation. Så du skulle ikke lytte til musik, du
måtte ikke læse en bog, selvfølgelig heller ikke snakke med andre mennesker, eller se fjernsyn eller
kigge på din telefon. Så det her med at stilhed går to veje, både at du selv ikke skal kommunikere
noget ud og du heller ikke selv skal få skal få kommunikationsindtryk ind.


Hvis du tænker over det, du fratager dig selv alle de ting i 24 timer, ikke engang øjenkontakt med
andre mennesker, så har du virkelig fået taget utrolig mange ting fra dig, som vi bruger meget tid på
og nærmest konstant i den almindelige hverdag. Så det var en ret stor oplevelse, så kan man spørge:
var det så ikke meget tomt? Det er her jeg kommer tilbage til hans citat, det her med at det var ikke
fravær af noget, men tilstedeværelsen af alt.

 

I en verden hvor der er plads til at sanse i mig selv, sanse i naturen, som jeg vil sige jeg faktisk ikke
har oplevet på noget andet tidspunkt, jeg blev fyldt op af ting, faktisk helt tilbage fra min barndom,
følelser om hvem jeg er, til at jeg pludselig også bare følte naturen og følte mig i et med naturen.
Jeg oplevede ligesom at jeg ikke bliver forstyrret alt det her andet kommunikation vi så tit bruger
hele vores liv på, så det her med når han siger at, stilheden, det er tilstedeværelsen af alt, fik jeg et
utrolig godt indtryk af i de her 24 timer. Jeg vil sige at der også var en meget voldsom reaktion for
flere jeg tog uddannelsen med, fordi de blev konfronteret så meget med dem selv. Der var flere der
begyndte at græde og nogen der brød fuldstændig sammen, nogle enkelte der måtte bryde stilheden
før der var gået 24 timer. Simpelthen fordi det var for voldsomt, det er stærke sager. Gorden
Hempton forklarer at stilhed kan have en transformerende effekt, og det behøver ikke kun at handle
om det her med at være i stilhed i 24 timer, og gennemgå en masse følelser, men faktisk også i
dagligdagen. Det, at lægge pauser ind i hverdagen, hvor du bevidst dyrker stilheden, prøv bare at
tænk på sidste gang du gik en tur i skoven, eller når du kunne høre fuglene, du kunne høre vinden i
træerne eller du gik langs havet, hørte bølgerne der skvulpede ind. Måske du bagefter oplever, at du
føler dig mere rolig, klar i hovedet og lidt nyt syn på nogle ting og får nye ideer. For det er en af de
ting som stilhed og lyde fra naturen gør, ved vores sind.


Jeg kunne tænke mig at vi nu med det samme, prøver at lave et lille eksperiment. Du er nok klar
over de her ting, men prøv faktisk blive konfronteret med dem nu og så lægge mærke til hvordan du
har det, når jeg om lidt først afspiller en masse lyde indenfor en storby, så slukker jeg for dem. Så
prøv at mærke efter hvordan det påvirker dig. Efter afspiller jeg nogle lyde fra naturen og så prøv at
lægge mærke til, hvordan det påvirker dig. Så sæt dig ned et øjeblik og lukker øjnene, så starter vi
de moderne lyde

 

[moderne lyde fra byliv]

 

Bliv nu siddende i et øjeblik med lukkede øjne og mærk efter hvordan du har det nu, hvilken
sindsstemning du er i og hvordan leddene har påvirket dig. Lad os så prøve at lytte til nogle lyde fra
naturen. Sæt dig igen med lukkede øjne.

 

[Naturlyde fra skoven]

 

Bliv nu siddende et øjeblik med lukkede øjne og prøv at beskrive for dig selv, med et par ord, hvad
det gør ved dig. Jeg oplever selv at jeg kan mærke en stor forskel, selv bare i sådan en lille øvelse.
Der er masser af undersøgelser som blandt andet også Gorden Hempton, har været med til at lave,
der viser at de her lyde fra vores moderne liv, de kunstige lyde, hvis der er for mange af dem
konstant, altså for mange i for lang tid, uden pause eller de er for høje og pludselige, så påvirker det
ikke bare vores sind, men simpelthen også vores helbred. Så der er god grund til at søge stilhed og
søge naturen, for ligesom de moderne lyde har negativ indflydelse på os, så har vores hjerner brug
for stilhed. Stilhed og naturlige lyde har en utrolig positiv effekt på krop, sind og helbred. Vores
hjerner er simpelthen ikke lavet til at lytte til moderne lyde for højt, over for lang tid.


Men netop fordi vi lever i en verden hvor der er så mange lyde og der kommer flere og flere, er det
rigtig godt også at søge de her øjeblikke hvor du kan finde dit eget sted, som jeg kommer ind på om
lidt, hvor at du kan dyrke stilheden en gang imellem. Vores hjerner vil simpelthen takke os for det
hver eneste gang, at vi opsøger stilhed.


Så nu vil jeg komme med 3 gode ideer, til hvordan du kan finde dit eget stille sted, altså nogle små
øjeblikke du kan tage, i din helt almindelige hverdag, uden du behøver at uddanne dig til yogalærer
for at sidde 24 timer i stilhed.


1. Gå ud i naturen, det kan være i skoven, stranden, engen eller nogle marker. Det kan være
hvor som helst i natur og hvis du bor midt inde i byen, så kan du også bruge en park. Men jo
mere øde det er, jo nemmere er det jo i hvert fald også at opleve stilheden. Hvis du er alene,
så gå og vær mindful, gå en lille mindful tur. Hvis du går sammen med en og det kan faktisk

være meget stærkt at opleve sammen, så spørg om personen med med ud og gå en mindful
tur i stilhed. Så betyder det at gå sammen, helt uden at snakke, men bare at lytte og opleve.
På den her tur, så sæt dig ned et sted og luk øjnene, lyt til alt du overhovedet kan høre. Gå
simpelthen på opdagelse i alle de lyde der er, en god teknik er at du kan starte med de lyde
du kan høre tæt på dig selv, måske kan du høre din vejrtrækning, måske kan du høre vinden
i dit hår, så kan det være du kan høre nogle blade der rasler. Så lidt længere væk kan du høre
vinden i nogle trækroner, allerlængst væk kan du måske høre en fugl der pipper øverst oppe
i træet. Så det her med at starte med det der er tæt på og så gå længere væk, det er en rigtig
god teknik til virkelig at være mindful og opmærksom på at lytte.


2. En anden ide kan være du tager et øjeblik for dig selv hver dag, hvor du er helt stille. Det kan
være mens du sidder i din bil inden du går på arbejde eller inden du går op i dit hjem. Det
kan være hvis du kommer hjem og er alene hjemme. Det du skal sørge for når du tager det
her øjeblik hvor du skal sidde i stilhed, det er hvis du sidder i bilen så sluk for motoren, sluk
for radioen, sæt din telefon på lydløs og er du hjemme, så sørg også for at der ikke er tændt
nogen apparater, altså telefoner eller opvaskemaskiner. Sluk alt du kan slukke, så sæt dig.
Igen med lukkede øjne, og lyt til din vejrtrækning, der kan sagtens være en masse andre
moderne lyde du måske kan høre, fordi du sidder i bilen, i et hus eller en lejlighed. Ret fokus
mod at lytte til din vejrtrækning, det kræver rigtig meget fokus og den er næsten lydløs, for
det meste i hvert fald, men lyt til din vejrtrækning, bare et par minutter og så mærk hvad det
gør ved dig at give dig selv den her stilhedspause.


3. Sidste idé: Lyt til optagelser af naturlyde.

Det er faktisk hvis du er i et miljø meget dagen, hvor der er lyde af den ene eller
anden art, udenfor din kontrol. Det kan være at du sidder i et miljø hvor man kan høre nogle
maskiner i baggrunden eller andre folk der snakker eller klikker på tastaturet. Det kan være
en masse forskellige lyde, det være faktisk være en god ide at bruge nogle optagelser af
nogle naturlyde, til ligesom at lægge lidt et slør hen over de her andre moderne lyd. Måske
tænker du bare at der kommer endnu mere larm. Men det er faktisk ikke det der sker, det der
sker, er at det nærmere sådan blender lidt ud og kan give dit fokus på naturlydene. Du kan
også tage høretelefoner på, og lytte til dem eller have det kørende i baggrunden. Det kan
være lyde fra en skov, der kan også være perioder hvor der stort set ikke er nogen lyde, hvor
man kan høre lidt vind, det kan være lyden af bølger, det kan være alle mulige forskellige
lyde.


Du skal huske det har en rigtig positiv indflydelse på hele dit sind, så enten gå en lille mindful
tur hvor du sætter dig og lytter. Tag et stille øjeblik hjemme hos dig selv, eller i bilen hvor du
lytter til en vejrtrækning, eller lyt til nogle naturlyde som lægger sig som et slør hen over de
andre lyde.


Der er så vil jeg lige slutte af med et rigtig fint citat igen Gorden Hempton, som siger at det han
nyder allermest ved at lytte, det er at han føler han forsvinder, at han simpelthen bliver optaget
af sine omgivelser. Han får opmærksomhed uden for sig selv, man kan også føle sig som en del
af omgivelserne, som man simpelthen er i ét med det man er i, og det giver altså en ro inde i en.
Når du lærer det her med at finde stilheden, lære at få mere ro og have stilhed inde i dig selv, så
vil alt den støj omkring dig også betyde mindre.


Tak fordi du lyttede med i dag. Hvis du er mere interesseret i ro, stilhed og bruge naturlyde til at
finde ro og balance, så kig nærmere på min medlemsklub ”Slow down”. Der er lange
optagelser, der er lavet i naturen, der varer 8 timer, og på Slow down finder du også
kropsscanninger, mindfulness, meditationer og en masse stille og rolig yoga.


Hav’ en dejlig dag, Namaste.